Tobias Bache tiltræder stillingen strategic project lead hos PL & Partners. Her skal han i fremtiden være med til at optimere kundesamarbejdet og sikre, at bureauet fortsat leverer de bedste resultater med annoncering på Facebook og Instagram til kunder.
Om ansættelsen siger Nicklas Meyer, COO hos PL & Partners: ”Vi ser et stort potentiale i Tobias, da han besidder de kvaliteter, hvor han kan rådgive og hjælpe vores kunder. Vi glæder os og ser derfor frem til et langt og godt samarbejde med Tobias.”
Om ansættelsen siger Tobias Bache: ”Jeg glæder mig enormt meget til at komme ud over stepperne og optimere vores kunders strategier, således at vi i fællesskab kan skalere deres digitale tilstedeværelse.”
Tobias Bache kommer fra en stilling som business developer hos 2030 Builders, hvor han har erfaring med blandt andet client management, lead-generering og forretningsudvikling.
Tilmed har han erfaring med optimering af offline/online forretningsprocesser, strategisk rådgivning og GDPR-implementering fra henholdsvis virksomhederne Partneren ApS og Casual Clothing A/S.
Hos PL & Partners vil Tobias Bache få ansvar for det overordnede samarbejde med bureauets kunder, hvilket inkluderer dialog på daglig basis samt evaluering af performance på opgaver. Derudover inkluderer ansvarsområderne udarbejdelse af roadmaps, strategiudvikling med kunder samt uddelegering, opfølgning på og evaluering af opgaver bureauets Paid Social Specialists.
Af uddannelsesmæssig baggrund holder Tobias en cand.merc. i Management of Innovation & Business Development fra Copenhagen Business School, og han har derudover haft et semester på en MBA i Rio de Janeiro på The COPPEAD Graduate School of Business.