Tre talenter til Radius

Monique Kruhøffer Pedersen er ansat som junior kreativ. Molly Marie Bierlich og Caroline Grønkjær Ahrenkiel er begge ansat som kommunikationsassistenter som en del af Radius Talent, der er et udviklingsprogram for studerende.

Monique Kruhøffer Pedersen har en bachelor i digital konceptudvikling fra KEA og er nu i gang med en kandidat på ITU i digital design og interaktive teknologier. Hun er grafisk designer, som laver PowerPoints, grafikker, motion graphics og mockups.
Og så har kan hun designe web, applikationer og rådgive om UX.

Molly Marie Bierlich læser dansk på Københavns Universitet, hvor hun har specialiseret sig i kommunikation på både sin bachelor og sin kandidat. Som en ekstra bonus er hun også både kreativ og digital – hun er fx autodidakt koder i CMS, HTML og CSS og forstår sig på digitalt design.

Molly Marie Bierlich kommer senest fra en stilling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun har arbejdet med intern kommunikation.

Caroline Grønkjær Ahrenkiel studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er lige vendt hjem efter seks måneders kommunikationsnørderi på universitetet i Amsterdam.

Caroline Grønkjær Ahrenkiel har tidligere arbejdet i kommunikationsafdelingen hos SE-koncernen, ligesom hun har erfaring med SEO-optimering og tekstproduktion som freelancer.

Molly Marie Bierlich og Caroline Grønkjær Ahrenkiel er en del af Radius’ praktikprogram, Radius Talent. Radius Talent er et halvårligt udviklingsprogram for studerende, som vil prøve kræfter med livet som rådgiver.