Reklamebureauet Rechnitzer ansætter to kontaktchefer

Henning Karlsen kommer fra Adtention og Lars Cruz Forsstrøm fra Mouret & Co.

Henning Karlsen har de seneste 14 år arbejdet på andre reklamebureauer. Senest kommer han fra en stilling som senior key account manager hos Adtention reklamebureau.

Tidligere har han været hos Stærk reklamebureau.

Han er uddannet akademiøkonom fra IBA i Kolding.

Lars Cruz Forsstrøm kommer fra reklamebureauet Mouret & Co, hvor han var kontaktchef.

Tidligere har han været adm.dir. og ejer af det digitale marketingbureau Growhouse.