Nina Fryland sprang for halvandet år siden ud som instruktøragent og har bl.a. William Stahl i stalden.
“I foråret signede vi ham hos det engelske musikvideo selskab, Colonel Blimp, og nu er han netop blevet nomineret for musikvideoen Keep Me In My Plane for WhoMadeWho ved den prestigefyldte UK Music Video Award i London. Her er han nomineret i kategorierne Best Indie/Alternative Video og Best Art Direction – som eneste danske musik video. Blandt konkurrenterne i Best Indie/Alternative Video finder vi selveste Spike Jonze,” siger Nina Fryland.
William Stahl arbejder i et tre-kløver, Good Boy! Creative, sammen med en manuskriptforfatter og fotograf. De udvikler og producerer selv alle deres musikvideoer, når William Stahl ikke arbejder for sig selv med Colonel Blimp.
Herhjemme er han for tiden aktuel med den nye kampagne for Synoptik, en serie af i alt fire film, hvor William Stahl også demonsterer, at han kan lave dialog.
Derudover er han på vej med en opfølger til videoen for WhoMadeWho, som skal laves her i efteråret.