Republica opruster på kontaktsiden og har pr. 1. marts ansat Jesper B. T. Henriksen, 40 år, som ny kontaktchef med kundeansvar for Fakta, Vordingborg Køkkener og Sparekassen Sjælland.
Jesper B. T. Henriksen har en solid detailhandelsbaggrund fra både bureau- og kundesiden. På bureausiden som tekstforfatter hos TribalDDB, Gekko og Rhapsody og på kundesiden som kommunikationschef hos Metro og senest som konsulent for Kvickly med fokus på optimering af Kvicklys største varehuse.
Udover kontaktansvaret bliver Jesper B. T. Henriksen også den drivende kraft i Republicas new bizz-arbejde i tæt samarbejde med adm. direktør Kenneth Pedersen og resten af Republicas new bizz-team.