Helle Pagh var strategisk planner hos Midt Marketing i ni år og hun skal være strategisk planner hos Scanad i Århus.
Gennem årene har hun arbejdet med research, strategi- og konceptudvikling for kunder som Morsø, Trip Trap, Raadvad, Multiform og ITW BYG.
Hos Scanad skal Helle Pagh arbejde med research, indsigt og forretnings- og kommunikationsudvikling – og skal dermed være med til at styrke den strategiske udvikling af bureauets kunder.
Direktør for Scanad i Århus, Jesper Søderberg: “Vi går helt målrettet efter at være med i front på det strategiske område. Det er på den baggrund, vi ser os selv som kundernes forlængede arm. Vi styrker ikke bare deres position. Vi hjælper dem også med at udvikle deres forretning. Og her får vi i form af Helle Pagh endnu flere muskler at spille med.”
Helle Pagh har en baggrund som cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet.