Fremover bliver Camilla Winther Poulsen ansvarlig for marketing i hele Skandinavien. Samtidig kommer hun til at lede et skandinavisk marketing og PR team.
Basware har foretaget endnu to forfremmelser. Den ene er Charlotte Wedell-Neergaard, der er blevet forfremmet til Vice President of Sales.
Charlotte har været salgschef i Basware i over 6 år, og er én af hovedaktørerne i firmaets markante vækst i de senere år. I løbet af 2011 og 2012 er planen, at firmaet skal fortsætte væksten og vokse med over 80 procent.
Den anden er Magnus Bojesen, der blev ansat i Basware i 2007 som IT konsulent. Efter kun 9 måneder, blev Magnus forfremmet til projektleder.
Arbejdet har Magnus varetaget så godt, at han nu er blevet forfremmet til Scandinavian Team Manager, og har dermed ansvaret for alle Baswares projektledere i hele Skandinavien.
Om Basware
Basware er en førende global leverandør af softwareløsninger til styring af økonomiske processer. Løsningerne bruges af mere end 1.000.000 brugere i over 60 lande og Baswares Open Network for e-fakturering og indkøb forbinder i dag mere end 320.000 virksomheder globalt. Basware leverer løsninger, der skaber fuld gennemsigtighed og kontrol med processerne ved at automatisere dem. Løsningerne sælges i Europa, USA og Asien via egne kontorer eller partnere. Basware blev grundlagt i 1985 og er børsnoteret på børsen i Helsinki.