Anders Kopp Jensen kommer senest fra en stilling som public affairs-rådgiver hos Hill & Knowlton, hvor han arbejdede med strategisk interessevaretagelse og politisk kommunikation bl.a. inden for sundheds- og energiområdet.
Derudover har Anders tidligere været ansat hos PR-bureauet Text100, i Udenrigsministeriet og Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune samt været landsnæstformand og kommunikationsansvarlig for Liberal Alliances Ungdom.
Anders er uddannet cand.scient.pol og skal hos Burson-Marsteller arbejde med opgaver, der ligger i spændingsfeltet mellem marked og politik herunder strategi, positionering og stakeholderrelationer for både danske og internationale kunder.