To nye digitale profiler til Advice

Advice ansætter to nye digitale profiler med international erfaring.

Jacob Hvam er tiltrådt som ny UX Director og kommer med en solid erfaring inden for digital forretningsudvikling, strategi og experience design. Senest har han været Digital Director i DIS/PLAY, hvor han har været strategisk rådgiver og ansvarlig for den digitale udvikling på kunder som Knauf, ECCO og Dansk Supermarked.

I Advice får Jacob Hvam ansvaret for udvikling af bureauets ydelser indenfor UX – med fokus på servicedesign, nye teknologier og digitale forretningskoncepter.

Nadim Habib ansættes som digital design director i Advice. Han har de sidste 15 år været designsansvarlig på en række bureauer i Tyskland – senest som Creative Director hos Jung von Matt/ Spree og UX-lead hos Aperto Move.