To nye medarbejdere hos OutCom

Bureauet har ansat en account director og en account manager.

Anne Margrethe Køster, 30 år, er tiltrådt som Account Director hos OutCom A/S – Public Relations & Reputation Management.

Hun er uddannet cand. mag. fra Københavns Universitet – og kommer senest fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos Hill & Knowlton. Her har hun i de seneste år især arbejdet med en række danske og internationale kunder inden for fødevarer og drikkevarer.

Hos OutCom skal Anne Margrethe Køster arbejde med kommunikationsrådgivning og konceptudvikling med særligt fokus på pressekontakt, krisekommunikation, forandringsprocesser og markedskommunikation for virksomhedens danske og internationale kunder inden for bl.a. fødevarer/ernæring, drikkevarer, FMCG og livsstils- og designprodukter i high-end segmentet.

Herudover er Pia Tobberup, 30 år, tiltrådt som Account Manager.

Pia er uddannet cand. mag. fra Aalborg Universitet – og kommer senest fra en stilling som redaktør og tekstforfatter hos reklamebureauet Nord Advertising.

Her har hun haft ansvaret for flere af bureauets kunder og har varetaget Nord Advertisings eksterne kommunikation.

Hos OutCom skal Pia Tobberup arbejde med kommunikationsrådgivning og pressekontakt for en række danske og internationale kunder inden for fødevarer, FMCG, transport og industri.