To nye medarbejdere til KommunikationsKompagniet

De to ansættelser skal styrke bureauet inden visuel og politisk kommunikation.

KommunikationsKompagniet A/S har ansat grafisk designer og fotograf Lisbeth Hjorslev Toustrup. Lisbeth er 30 år og uddannet Arkitekt MAA fra designlinjen på Arkitektskolen og har særlig ekspertise indenfor grafisk design, industrielt design, illustrationer og fotografiske opgaver.

Lisbeth Hjorslev Toustrup har tidligere arbejdet som designer og arkitekt for en række tegnestuer og som freelance grafisk designer og fotograf, og skal med sine kreative kompetencer styrke KommunikationsKompagniet inden for integrerede og visuelle kommunikationsløsninger.

Ulrik Ryssel Albertsen er pr. 1. december 2009 tiltrådt som kommunikationsrådgiver hos KommunikationsKompagniet. Ulrik er uddannet i Statskundskab fra Århus og Københavns Universitet og Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS, og har tidligere arbejdet med kommunikation i den danske modebranche, ligesom han gennem en årrække har været aktivt involveret i politik.

Ulrik Ryssel Albertsen er 33 år og har i flere år arbejdet med politisk og strategisk kommunikation, og har opbygget et godt politisk netværk. Med nyansættelsen ønsker KommunikationsKompagniet at styrke sin profil inden for public affairs og strategisk kommunikation.

KommunikationsKompagniet blev stiftet i 1994 og arbejder bl.a. for kunder inden for byggeri, energi, klima og miljø.