To udnævnelser og en nyansættelse hos Discus Communications

Discus Communications, der arbejder med integreret kommunikation for teknologibaserede virksomheder, har ansat og udnævnt to cand.merc.kom’er. og en cand. scient. soc.

Den ene Cand.merc.kom er Toke Mølgaard, der er tiltrådt som Account Manager med ansvar for kunder inden for it, tele og medico.

Udover sin uddannelse fra Copenhagen Business School kommer Toke med fire års erfaring fra kommunikationsbranchen på bureausiden, hvor han i flere år har løftet opgaver for internationale teknologivirksomheder.

 Katrine Prien

Den anden cand.merc.kom er Katrine Prien, der er udnævnt til Account Manager med ansvar for en række af bureauets forbrugerelektronikkunder.

Katrine er også uddannet fra Copenhagen Business School og sideløbende med studiet var hun ansat som først Account Assistent siden Account Executive hos Discus Communications. Men allerede fra 2006 blev hun tilknyttet bureauet i et praktikophold.

 Berit Hjort Bek

Endelig har vi cand.scient.soc’en i PR fra RUC: Berit Hjort Bek, der  er udnævnt til Account Manager med ansvar for kunder inden for it, tele og forbrugerelektronik.

Berit blev ansat hos Discus Communications i 2007 i stillingen som Account Executive og før det arbejdede hun som kommunikationsmedarbejder hos Acer.