Tre nye forbrugereksperter til Advice

Maria Rasmussen, Lise Vejnø og Heidi Bisgaard ansættes i Advice.

Maria Rasmussen er ny direktør i Public & Influencer Relations hos Advice, hvor hun blandt andet skal styrke kompetencerne inden for kommerciel livsstils-PR og consumer branding.

Hun kommer fra en stilling som direktør for Consumer og Livsstil hos Primetime, og har mere end 15 års erfaring. Ud over at have ansvar for public relations som faglighed hos Advice, har Maria Rasmussen et stort netværk inden for livsstilbranchen og har været brugt som ekspert inden for forbrugeradfærd og livsstilstrends.

Lise Vejnø er ny rådgiver i PR med speciale inden for influencer relations og livsstilsorienteret PR.

Hun har i knap fem år rådgivet brands i PR- og livsstilskommunikation inden for skønhed og FMCG. Med erfaring fra magasinbranchen samt netværk i det danske influencer-landskab vil Lise Vejnø arbejde med forbrugerorienteret PR hos Advice. 

Heidi Bisgaard er ny seniorrådgiver hos Advice, hvor hun skal arbejde med udvikling af kommunikationsstrategier og presseindsatser for både livsstils- og forbrugerkunder samt offentlige kampagner.

Heidi Bisgaard har erfaring som projektleder og har gennem strategisk eksekvering skabt synlighed i medierne for en lang række FMCG-kunder samt større spillere i detailhandlen og servicebranchen.

Heidi Bisgaard kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos Primetime.