Advice opruster med chef fra Creuna

Ina Kristensen er hentet fra Creuna, hvor hun var chef for brugeroplevelsesområdet (UX). Desuden er yderligere to ansat.

Hos Advice skal Ina Kristensen som seniorrådgiver være med til at udvikle forretningsområdet Digital og Social, hvor hun skal rådgive kunder om digitale og mobile strategier, mobilløsninger, opbygning af websites, communities og andre digitale platforme. 

Ina starter den 1. september.

En anden, der begynder til september, er Sofie Plenge, der bliver ny rådgiver og projektleder i Advices kampagneteam.

Hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent i Bibliotikarforbundet, hvor hun bl.a. har arbejdet med job- og karriererådgivning, arbejdsmarkedspolitik og borgerservice. 

I Advice skal hun primært arbejde med kampagner og kommunikationsløsninger for bureauets arbejdsmarkedskunder.

I august begyndte Jakob Byg Hornbek som analyserådgiver.

Han har arbejdet som analytiker i konsulentbranchen siden 2007 og kommer senest fra en stilling som seniorkonsulent hos Deloitte Consulting.

Jakob Byg Hornbek er uddannet sociolog og master i anvendt statistik, og han har solid erfaring med opbygning af undersøgelsesdesign, indsamling,bearbejdning og analyse af data.