Sofie Desmareth Riemann, 33 år, er udnævnt til seniorkonsulent i Morsing PR, hvor hun har været ansat siden bureauets begyndelse i 2005.
Sofie arbejder især med strategisk kommunikation, rådgivning og analyse for store danske og internationale selskaber og har indgående erfaring med pr og projektledelse fra mere end syv år på forskellige kommunikationsbureauer.
Derudover har hun arbejdet som webansvarlig på Boligmagasinet – en del af Forlaget Benjamin.
Uddannelsen er kommet i hus på Roskilde Universitet i form af en cand.comm.
Signe Kamper Henriksen, 27 år, er udnævnt til pr-konsulent i Morsing PR, hvor hun har været ansat i over et år, mens hun afsluttede sin kandidatuddannelse.
Signe har allerede bred erhvervserfaring med kommunikationsfaget gennem flere forskellige stillinger.
Signes specialer er fast moving consumer goods, CSR og strategisk markedsføring. Samtidig fungerer hun som presseansvarlig for Morsing PR.
Signe er cand.merc.(kom.) i erhvervsøkonomi og strategisk kommunikation fra CBS og Hong Kong Baptist University.