Webbureau ansætter en engagement manager

Twins Solutions, der udvikler digitale løsninger, ansætter seniorprojektleder, engagement manager og salgs supporter.

Kristoffer Jeppesen er ansat som Engagement Manager hos Twins Solutions.

Titelbeskrivelsen dækker over, at man hos webbureauet ønsker at menneskeliggøre sine kunder og derfor denne titel i stedet for Account Manager.

Kristoffer Jeppesen får således ansvaret for at bistå de eksisterende kunder og samarbejdspartnere med udvikling af deres forretning på de digitale platforme.

Samtidig skal han bidrage til en øget kundeportefølje via udvikling af newbiz-området.

Kristoffer har siden 1996 arbejdet med digital branding og –marketing, blandt andet hos Creuna og Contentcube samt som selvstændig digital branding konsulent.

Han er uddannet Master i Design fra Kunstakademiets Arkitektskole.

 

Birgitte Lundgren Nielsen er ansat med en helt almindelig titel som seniorprojektleder.

Hun får ansvar for en række af virksomhedens store projekter.

Derudover skal hun bridrage til og lede en række initiativer, der har fokus på kvalitetssikring og procesoptimering.

Birgitte har mere end 11 års erfaring inden for webbranchen, blandt andet hos Dynamicweb, hvor hun har drevet forretningsudvikling gennem projektledelse, personaleledelse, forandringsledelse og produktionsplanlægning.

Yderligere har Birgitte en Master i ”IT communication and Organization” ved Syddansk Universitet.

 

Sidst men ikke mindst, er Abeer Almas ansat som Salgs Supporter til salg af IT konsulenter.

Abeer har blandt andet stor erfaring med rekruttering af professionelle konsulenter, CV behandling og kundekontakt/service.

Hun skal bidrage med mødebooking, opfølgning og servicering af kunder og konsulenter.

Abeer har tidligere arbejdet med kunde/konsulentservice og salg hos blandt andet IntraNote.

Senest har Abeer gennemført HR Konsulent uddannelse og er ligeledes certificeret Scrum Master.