Minus 22 pct. lød faldet på, da DRRBs Mediaindex for august blev offentliggjort. Og dermed blev der sat ord på noget som mange bureauer nok havde mærket: efteråret tegner til at blive hårdt på bureaumarkedet.
Mediacoms adm. dir. Ulrik Falkner Thagesen gav desuden udtryk for, at det næppe ville blive den eneste måned her i efteråret, hvor markedet ville opleve tocifrede fald.
Og heri fik han ret. For september landede på minus 11 pct. Godt nok meget bedre end minus 22, men stadig tocifret. Og når man opgør 3. kvartal, så bliver det til et minus på 12 pct.
For årets første 9 måneder lyder udviklingen nu på et fald på 5 pct., hvilket er lig med et tab på over 200 mio. kr.
TV kom bedre efter det i september – til gengæld har den trykte verden det svært.
”Det ville være løgn at sige, at det ser fantastisk ud på mediemarkedet. Tallene er udtryk for den generelle tilstand i dansk erhvervsliv, der i den grad halter efter i 2012. Jeg synes derfor, at det er vigtigt at understrege, at der ikke er yderligere behov for regulering og afgifter fra politisk side” siger DRRBs direktør Tine Aurvig-Huggenberger.
2012 september |
2012 3. kvartal |
2012 januar-september |
|
Dagblade | 75 | 88 | 84 |
Magasiner og ugeblade | 77 | 92 | 88 |
Fagblade og tidsskrifter | 69 | 91 | 85 |
Lokale og regionale ugeaviser | 91 | 107 | 101 |
TV | 97 | 97 | 95 |
Radio | 121 | 95 | 98 |
Biograf | 69 | 102 | 103 |
Outdoor | 77 | 85 | 85 |
Andel digital | 80 | 109 | 103 |
Search | 117 | 114 | 113 |
Adresseløse | 87 | 107 | 102 |
2012 – Index | 89 | 88 | 95 |
– Samlet indrykning | 443.218.006 | 1.025.177.926 | 3.554.174.481 |
2011 – Index | 104 | 108 | 111 |
– Samlet indrykning | 499.008.568 | 1.161.852.684 | 3.747.288.118 |