Nemlig.com vandt E-handelsprisen

Sine Patulski,
redaktionsassistent

Torsdag aften blev de bedste e-handlere fejret til uddelingen af FDIH E-handelsprisen 2018. Især netbutikken Nemlig.com kunne gå glade hjem med hele to priser.

Nemlig.com blev vinder af Guldprisen i E-handel 2018 og fik følgende ord med på vejen af juryen:

”Nemlig.com er et fyrtårn i dansk e-handel. De er superdygtige til at involvere brugerne, de har styr på logistikken, og de har masser af gå-på-mod og tænker stort. Jeg er ikke i tvivl om, at de inspirerer andre virksomheder til også at hæve barren endnu højere, og derfor er det fortjent, at nemlig.com vinder Guldprisen.”

Sådan lød det fra Niels Ralund, der er adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, som står bag E-handelsprisen.

Til det sagde Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i Nemlig.com:

”Vi er vildt glade og superstolte over at vinde Guldprisen. Vi tager det som et kæmpe skulderklap, som vi kan bruge i hverdagen. Vi investerer rigtig meget i at udvikle vores ydelser, så vi kan gøre det endnu nemmere for forbrugerne, og derfor er det så fedt, at andre anerkender vores arbejde.”

Det blev ikke den eneste pris, Nemlig.com hev med hjem – de vandt (nemlig) også for bedste B2C e-handelsvirksomhed med omsætning over 50 millioner kr.

Se alle vinderne her:

Bedste App
1. plads: Easypark
2. plads: MobilePay
3. plads: TooGoodToGo

Bedste nye e-handelsvirksomhed
1. plads: Too Good To Go
2. plads: Happy Helper
3. plads: Apopro

Bedste Omni-channel e-handelsvirksomhed
1. plads: Brødrene Dahl
2. plads: Sportsmaster
3. plads: Bog&Idé

Bedste e-handelsværktøj
1. plads: Agillic
2. plads: Raptor
3. plads: WakeUpData

Bedste B2C e-handelsvirksomhed med omsætning over 50 millioner kr.
1. plads nemlig.com
2. plads: Sinful
3. plads: Whiteaway

Bedste E-handelscase
1. plads: Venue Manager & shop.agf.dk
2. plads: Vertica & hoka.dk (Hørkram)
3. plads: esoft A/S og esoft connect (danbolig)

Bedste Eksportcase
1.plads. Sinful
2. plads: Jysk
3. plads: Velux

Bedste B2B E-handelsvirksomhed
1. plads. Danfoss
2. plads: DLG
3. Brødrene Dahl

Bedste B2C med omsætningen under 50 millioner kr.
1. plads: Goodiebox
2. plads: Barberklingen
3. plads: Rito

Bedste abonnementsløsning
1. plads Barberklingen
2. plads: Årstiderne
3. plads: Goodiebox

Brugernes favorit
Kids-World