Nescafé rebrander for første gang emballage på alle produkter samtidig

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Publicis hjælper med udrulningen af det nye design, mens CBA står bag rebrandingen.

Instant kaffe har en yngre forbrugerprofil end kaffe generelt, og for at nå forbrugerne mellem 16-34, opdaterede Nescafé sin visuelle kommunikation i 2023. Nu er man så noget til emballagen på alle Nescafés produkter.

Det er den største rebranding til dato, når alle 35 produkter får nyt udseende. Et design, der bærer præg af en moderne stil med en genkendelig accent, der skal binde hele sortimentet sammen, siger nordic senior brand manager hos Nescafé, Tanja Serup. Hun uddyber:

”Accenten er en del af Nescafé-logoet og har været et brandikon i mange år, som vi har forsøgt at bringe
mere i centrum, så forbrugerne let kan genkende et produkt, som hører til Nescafé-familien. Vi har aldrig skiftet design på alle vores produkter samtidigt – det har typisk været begrænset til enkelte
serier. Denne gang er hele sortimentet involveret, og det har krævet en nøje planlagt og eksekveret
strategi. Derfor ser vi med stor spænding på, hvordan vores nye design på hele sortimentet vil blive
modtaget af de kaffeelskende danskere. Vi lover at levere samme gode smag, som danskerne er vant til.”

Bag rebrandingen står det internationale designbureau CBA, imens Publicis hjælper til med udrulningen af det nye design i Danmark.

Den vil være fuldt implementeret i 2025 og bliver støttet af en omfattende mediekampagne i
Danmark. Udover synlighed i traditionelle medier og brug af influenter vil Nescafé også bruge specialdesignede tuktuk-scootere med accenten på siderne til sampling i hele landet for at
skabe opmærksomhed om det nye udseende.

Kampagnen er netop sat i gang og kører på sociale medier, online banner, outdoor og med et influencerspor.