Niels Folmann træder ind i et nyt bureau

FiG

Dog kun som bestyrelsesmedlem. Han bliver første eksterne medlem af webbureaus bestyrelse.

Tidligere adm. direktør i reklamebureauet BBDO og nuværende forbrugerekspert i DR1 programmet “Kender du typen?”, Niels Erik Folmann træder ind i web- og reklamebureauets Subseros bestyrelse.

Han bliver det første eksterne bestyrelsesmedlem i bureauet, og det sker for ikke at hvile på laurbærrene oven på bureaeuts bedste regnskab i 10 år.

“For os knækkede kurven allerede i slutningen af 2009, og vi har haft forrygende travlt siden da. Vi har løbende udvidet medarbejderstaben, og med de flere medarbejdere og de stadig større opgaver, ser vi det som en nødvendighed at få en mere professionel bestyrelse, der kan sikre, at vi også i fremtiden bevæger os i den rigtige retning,” siger adm. direktør, Kristoffer Hamborg.

Siden Niels Erik Folmann trådte ud af BBDO i april 2011 har han dannet selskabet Folmann Inc, der fokuserer på Performance Marketing. Derudover holder han foredrag og gennemskuer stadig kendte danskere i det populære program “Kender du typen”.

Subseros kunder tæller bl.a. Volkswagen, Ekspres Bank, Aarstiderne, PwC og VisitNorway.