Af Kforums redaktion
Kilde/Getty.

Er du street uden at være gangster, outdoor uden overskud, normcore uden normalitet og athleisure uden selfie karriere? Så er du Gorpcore; den nye modetrend som har slået normcore.

Ligner din bedste ven en fattig naturvejleder eller sidste overlevende fra en bjergbestigning? Går alle dine skatervenner i Patagonia dynejakker? Ser du kvinder i knaldrøde Fleecetrøjer overalt på dansegulvet?

Kigger du i naturfredningsforeningens blad og tænker ”Smart softshell-jakke”? Det har alt sammen en naturlig forklaring. Det er en trend med det noget mystiske navn Gorpcore.

Gorpcore. Det lyder som et ondt konglomerat i en James Bond-film. Eller et farligt stof, der slår Enterprise’ besætning ihjel i Star Trek. Men vi er på helt forkert spor – vi skal ud i skoven.

Ordet stammer fra det nøddemix, hikere spiser på tur for ikke at gå sukkerkolde på vej over Hudson River. Det består af gode gamle rosiner og peanuts deraf navnet  Gorp= Good Ol’ Raisins and Peanuts. Core henviser så til kerne.

Gorpcore betyder altså kernesund nøddemix-mode. Det kommer til udtryk som klassisk outdoor-tøj i grundfarver med et strejf af undergang og samfundskritik. Et modemæssigt trailmix, hvor man er klædt på til blæst og regn i både symbolsk og praktisk betydning.

Dystopisk Outdoor
Denne mørke tone viser sig ved, at tøjet gerne må være beskidt, gammelt og nedslidt. Det kan for eksempel være en gammel nedslidt klassisk North Face jakke med et twist af street.  Eller en Canada Goose, der tydeligvis har været på trailerophold i Ottawa.

Analytikere kalder også trenden Dystopisk Outdoor, fordi den udtrykker, at man lever på gaden i en udsat sårbarhed.  Gorpcore er derfor stærk blandt storbyens outlaws og forfulgte såsom gadebander, graffitimalere og skatere som har gaden som deres naturlige habitat.


Klassisk outdoor, men fokus på selvrealisering og oplevelser. For den rige overklasse, som søger de ekstreme oplevelser på dyre ferier. Gorpcore er langt mere bitre politiske erfaringer. 

Unheimlich fashion
Den klassiske outdoormode handler om, at man igennem sit økonomiske overskud vælger udelivet i en neoliberal selvrealisering og som potent fritidsoplevelse i alt fra den grønlandske tundra til Nepals bjerge. Du er her rig kunde i den vestlige verdens oplevelseskultur og marked.

Men går du i Gorpcore, spiser du din nøddemix og går i outdoor mere fordi du er jagtet, end fordi du er på jagt efter en oplevelse. Du føler dig truet i en vestlig kultur i forfald.


Ja. Det er mystisk, men det er sandt. Den nyeste og vildeste mode i de store modehuse lige nu er inspireret af en omgang nøddemix. Det er ikke kernesundt, men i sin kerne samfundskritisk.

Gorpcore er derfor også meget inspireret af den triste dommedagsstemning, vi finder i den dystopiske sciencefiction-serie The Handmaid’s Tale om et kristent fundamentalistisk fremtidsdiktatur fyldt af sexslaver og bevæbnede soldater i Gorpcore tøj.

Man ser Gorpcore i sit mest rene udtryk i seriens flygtninge og oprørere på vej mod Canada. For når man flygter, er varmt praktisk outdoor det naturlige valg.

Igen spiller tidsåndens frygt for terror og civilsamfundets sammenbrud ind. Når statens magtmonopol og institutioner er i krise, bliver moden at spise overlevelsesnacks og praktisk overlevelsestøj, hvis man en dag skal flygte ud og gemme sig i storbyen fra Trump, islamister og højrepopulismen.

I Gorpcore er det dog ikke samfundets bund som flygter, men den kulturelle og politiske elite. Man gør det altså ikke, fordi man taber, men fordi man grundlæggende vil noget andet politisk og kulturelt.


Pradas nyeste kollektion viser Gorpcore for fuld udblæsning. Se flere her

Gorpcore moden har naturligvis sine rødder og relationer. Tydelig er inspirationen fra Outdoor, men Gorpcore kan også spores tilbage til bevægelsen Normcore. En slags ikke-mode, hvor man metabevidst valgte at iklæde sig hverdagens almindelige tøj som cowboybukser, skjorter og trøjer.

Her fejres normalitetens fællesskab. Men Gorpcore er anderledes; her er normaliteten i farlig bevægelse. Samfundet er ikke længere normalfordelt og nye farlige ting kan ske når som helst, hvor som helst. Ofte er Gorpcore tøjet derfor beskidt for at signalere risiko og tabserfaring.

I Gorpcoremoden er man derfor mere beredt end folkelig bred. En slags Maze Runner Prada Fight Club-mash up. Gorpcore er samfundsskeptikernes karnevalistiske leg med modstandsbevægelsens arketyper.


Rapperen Kanye Wests Yeezy streetwear kollektion, 2016. Slidt, jordfarvet og afslappet. Lige til at ryge en joint og sige fuck til politiet i.

Gorpcore minder om streetwear, imidlertid er det ikke gadens tabere og tåber, men gadens parlament, som går i Gorpcore. De oplyste og kritiske, som er blevet politisk vakt post-Trump.

Det er moden for den desillusionerede middelklasse, efter centrum-venstres kollaps.

Gorpcore er ikke hippster elller neo-hippie. Hipsterne er mere egocentriske og apolitiske, mens neo-hippierne tror på en ny og bedre verden modsat Gorpcore-moden.


Her er endnu er typisk Gorpcore. Street uden at være gangster, Outdoor uden overskud, normcore uden normalitet og athleisure uden en karriere. Kilde: Ammowear.


Modematrix: Fra rig til fattig fra dystopisk til utopisk. Gorpcore er oppe i venstrehjørne for den desillusionerede middelklasse, som har tabt alt efter centrum-venstres kollaps. 

I Gorpcore genfindes outdoor i dets sportslige udtryk med sin brug af dynejakker, jagttøj og syntetiske materialer. Men hvor outdoor stadig er overskudsmenneskets bevis på, at det er på vej et sted hen – enten for at slappe af eller for at være aktiv – og at det dermed har et hjemsted, er Gorpcore det jagede, hjemløse menneskes udtryk. Gorpcore signalerer ’på vej væk’ eller ’på vej i skjul’.

Athleisure for dem, som har styr på det hele
En anden stærk modestrømning i dag, som lægger sig op ad Gorpcore er athleisureware. Flere og flere går rundt i træningstøj til daglig.

Sportstøjets funktionalisme; dets fleksibilitet og behagelige pasform og ikke mindst dets på én gang afslappede og aktive udstråling bliver omdannet til modeytring.


Athleisure: Styr på kroppen, styr på biodata, styr på jobbet i et samfund med styr på. Gorpcore er lige det modsatte: ud fra devisen: vær bered for alt, som kan ske, vil ske.  Kilde: Nike.

I Athleisure anerkender man samfundets rotteræs, selvdiciplinering og succes gennem effektiv selvbevidst selvmåling. Idealet er fysisk udfoldelse som bevis på arbejdsetik og disciplin.

Gorpcoremennesket tror ikke længere på hverken meritokratiet eller kapitalismen. Man er på en lang politisk march for at andet samfund og har derfor brug for en omgang nøddemix og Patagonia fleece til den lange tur.

Her er man beredt på, at alt, som kan ske, vil ske.

Interesseret i mere indhold som dette? abonnér på vores nyhedsbrev her.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. 

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Regnskabsrapporten og/eller Konkurrenceanalysen digitalt 
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
Køb nu

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev