Nokia og Microsoft indgår strategisk alliance

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

De to giganter skal tage kampen op med Apple og Google om smartphones.

Rygterne har svirret i nogle dage, og i dag blev de bekræftet, da Nokias nye topchef, Stephen Elop under stor opmærksomhed optrådte på en konference i London.

Nokia og Microsoft indgår en alliance om udvikling af smartphones, hvor Nokia vil bruge Microsofts styresystem.

Målet er klart. De to giganter vil sammen tage konkurrencen op med Apple og Google. Men Stephen Elop får samtidig erkendt, at Nokia – selvom selskabet fortsat er verdens største producent af mobiltelefoner – er presset af Apples og Googles succes på smartphones og apps.

Stephen Elop karakteriserede da også Nokia som værende på en brændende platform, hvor der skal træffe afgørende beslutninger.

Han er den første ikke-finne, der er topchef for Nokia og han har samtidig nu ændret organisationen, så Nokia kommer til at bestå af to divisioner: en der skal arbejde med “smart devices” d.v.s. udvikle high-end smartphones på basis af Microsoft, Symbian og MeeGo platformene samt udvikle services. Samt en der på basis af Microsofts platform skal gå efter masse-markeds telefoner.