Nokia på jagt efter de unge på Hovedbanegården

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Sammen med et kommunikationsbureau har man kreeret en begivenhed, der kombinerer en koncert og sociale medier.

Stort set hver gang man læser en artikel om Nokia handler den om, hvor svært Nokia har det. Nu går Nokia så på banen – Hovedbanen – for at skabe en positiv relation til de unge.

I søndags fik mange rejsende sig således en på opleveren, da Nokia holdt en mini-koncert med Vinnie Who og Mannequin Mars samt DJ Mike Sheridan på Hovedbanegården i København i et samarbejde med DSB.

Igen i dag er Hovedbanegården ramme for en Nokia koncert, hvor DJ Jean ErikeVon Baden, Mannequin Mars og Who Made Who er på programmet

Oplevelses- og kommunikationsbureauet Crone & Co står bag de to events, som inkluderer et mobilt site, hvor man kan vinde billetter til Roskilde Festival 2012, samt Facebook Places og Foursquare, hvor man kan vinde en burger, hvis man er blandt de første 1000, der tjekker ind på Hovedbanegården.

Formålet med eventen er – udover at give de rejsende en dejlig oplevelse – at skabe en relation til den unge målgruppe og få trafik ind på Nokias Facebook side.

I løbet af koncerten vil promotere gå rundt og tage billeder af publikum med en mobiltelefon og lægge billederne på Facebook, så tilskuerne efterfølgende kan gå ind og se billederne af sig selv.

“Vi tager billeder af de rejsende – især de unge, som vi så lægger på Facebook. De unge er socialt aktive og billeder er også sociale, så vores håb er, at de vil gå ind og kigge på billederne og dele dem med deres venner”, siger René Crone.

På en almindelig dag er der i gennemsnit 90.000 rejsende på Hovedbanegården, men da der i denne uge er ekstraordinært mange, der tager toget for at rejse eller feste i sommerlandet, kan Nokia sikkert forvente en del flere – især i målgruppen, blandt andet ved alle jo, at der netop i disse dage er mange på vej til Roskilde.