Nordjysk PR-bureau vinder turismeudbud

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Visitnordjylland har haft sit PR- og pressearbejde i udbud – og opgaven blev i det nordjyske.

Tre bureauer var i konkurrence om at vinde VisitNordjylland og det blev Publicity som løb med den fremtidige PR- og presseopgave.

PR-bureauets primære opgave bliver at udbrede kendskabet til Nordjylland som feriedestination for at få flere turister til at holde ferie i det nordjyske.

”Turismeerhvervet er utrolig betydningsfuldt for regionen, og det er derfor vigtigt, at vi får fortalt og udbredt den gode historie om Nordjylland,” siger direktør i Publicity, Esben Lind.

VisitNordjylland vil gerne tiltrække både voksne par uden børn og børnefamilier.