Norlys vælger nyt bureau

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

IIH Nordic skal fra januar være Norlys’ digitale bureau med fokus på at optimere den kommercielle performance.

Dataanalyse og databehandling er en afgørende faktor, når man driver virksomhed inden for tele- og energibranchen. Derfor har Norlys valgt IIH Nordic som samarbejdspartner til tracking og dataaktivering.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

”Vi ledte efter en dygtig digital partner, der ved alt om dataanalyse og databehandling. Derfor har vi også store forventninger til samarbejdet og fuld tiltro til, at vi er på vej mod et godt og tæt partnerskab,” siger Sinne Porsgaard Stemann, digital & online manager hos Norlys.

Sinne Porsgaard Stemann, digital & online manager i Norlys

Også hos Norlys er man glade for, at det har båret frugt, at man i 2022 – for tredje år i træk – blev kåret som det bureau i Danmark, der er bedst til at analysere og behandle data i den årlige MyImage-analyse.

“Jeg er virkelig begejstret for at starte det nye samarbejde med Norlys. Vi deler en fælles passion for at aktivere data med henblik på at skabe forretningsværdi, og jeg er sikker på, at vi, med vores kompetencer og deres visioner, kan hjælpe Norlys med at skabe større resultater,” siger Robert Johnson, director of Insight & Activation hos IIH Nordic. Han fortsætter:

”Samarbejdet markerer en vigtig milepæl for os. Det illustrerer, hvordan en omfattende indsigt i data og analyse, kombineret med strategisk E-commerce og digital innovation, kan danne grundlag for robuste partnerskaber mellem virksomheder.”

Robert Johnson, director of Insight &Activation hos IIH Nordic

Samarbejdet starter den 1. januar 2024.