Af Peter Engholm 25@mail.dk

Thomas Ladefoged bidrager med jyske bureau-aner og frisk management consulting, når han tiltræder 1. maj.

37-årige Thomas Ladefoged har allerede nu en lang karriere bag sig – men de seneste linier i cv’et er dårligt kommet ud af printeren, før han den 1. maj tiltræder som adm. direktør i Huset Markedsføring.

Den 25. november sidste år stiftede han selskabet Castor Capital på hjemadressen, men tilværelsen som selvstændig managementkonsulent nåede således ikke at blive lang. Til gengæld kan han – til gavn for Huset Markedsføring – fortsat drage nytte af de ydelser, som han tilbød via Castor Capital:

“Helping businesses to increase profit and achieve objectives. This means helping organizations to develop the optimal strategy, implement the strategy and align the organizational culture accordingly.”

Thomas Ladefogeds rødder i den jyske bureau-verden kan ses i søstervirksomhederne Digital Xpress og Recommended. Først og fremmest i førstnævnte, hvor han var adm. direktør i flere år. Recommended var en kortere periode. 

Med i bagagen til Huset Markedsføring har Thomas Ladefoged en HD i afsætningsøkonomi og en MBA fra Henley.

“Hvorfor tager du jobbet som topchef her i huset,” har Markedsføring spurgt Thomas Ladefoged, der begrunder det med de mange år, han har været en del af bureau- og marketing-verden og med de muligheder, der ligger i huset:

“Jeg naturligvis læst de medier, Huset Markedsføring sender på gaden. Det er gode medier med relevant indhold, men jeg kommer også med idéer til at udvikle kommunikationen. Generelt tror jeg på, der er rigtig meget potentiale i huset, og jeg ser frem til at accelerere den udvikling, så vi bliver facilitatorer for nye idéer og visioner for reklame-, kommunikations- og marketing-branchen,” siger Thomas Ladefoged og tilføjer om sine visioner:

“Jeg vil rigtig gerne bidrage til, at reklamebureauer, mediabureauer og marketingbranchen i almindelighed løftes. Ikke fordi jeg mener, at jeg har monopol på den ekspertise, alle marketingfolk sukker efter, men fordi jeg gerne vil løfte udsynet.”

Frem til 1. maj fortsætter Steen Jespersen som konstitueret direktør for Huset Markedsføring.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club