Ny gave-app fungerer lige som dating-site

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Magasin har sammen med et digitalt bureau udviklet en app, der fungerer som et dating-site.

Magasin har i samarbejde med digitalbureauet Advice Digital udviklet en app, der fungerer som dating-sitet Tinder.

Kan du lide de produkter, der kommer frem, swiper du til højre. Kan du ikke li’ hvad du ser, swiper du til venstre.

Tanken bag app’en er ifølge en pressemeddelelse at bringe en lige så ’inspirerende og intuitiv kundeoplevelse’ i spil ved onlinekøb som ved fysisk køb.

Når man er færdig med at købe det man gik ind på app’en for at finde, så vil app’en – ligesom Tinder, der viser dig forskellige datingmuligheder – præsentere dig for en lang række gaveideer.

Som på Tinder er det så op til den enkelte om man vil stoppe op og tage action eller om man siger ‘nej tak, næste’ og dermed swiper det ud til venstre, som man ikke vil købe.

Udover, at Advice Digital har stået for koncept og design, har Spoiled Milk implementeret app-løsningen.