Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Mediabureauet behøvede ikke bevæge sig langt ud i branchen for at finde en ny adm. dir.

Det blev til en intern Group M rekruttering, da Maxus internationale chef, Kelly Clark skulle finde en afløser for Niels Viby på posten som adm. dir.

Ny chef for bureauet er blevet Henrik Abraham, som de sidste tre år har været chef for digital udvikling i Group M i Norden. Før da var han adm. dir. for Carat.

Nu er han så tilbage i et job, der foregår i Danmark og dermed rummer mindre rejseri.

“Og det er jeg glad for,” siger Henrik Abraham.

Opgaven er meget enkel.

“Jeg skal videreudvikle Maxus og sikre fortsat vækst,” siger Henrik Abraham.

Niels Vibys afgang blev annonceret i starten af december – bl.a. med den begrundelse, at han og Kelly Clark var enige om at være uenige.

Henrik Abraham og Niels Viby kender ikke bare hinanden fra Group M – de har også arbejdet sammen på Carat.

“Niels har gjort et flot arbejde med at bygge Maxus helt fra bunden. Men efter små fem år er det nok meget naturligt, at der kommer et sæt nye øjne på at fortsætte udviklingen,” siger Henrik Abraham.

Kommentarer

  1. Stort tillykke til Abraham! Godt valg fra Clark. Vi glæder os til at battle med dig i fremtiden 🙂

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club