Ny pressechef hos Telia

FiG

Stillingen er nyoprettet og pressechefen er rekrutteret internt.

Telia har oprettet en ny stilling som pressechef – og besat den med David Jægersted Engstrøm, som siden 2009 med titel af kommunikationsrådgiver har arbejdet med ekstern kommunikation hos selskabet.

David Jægersted Engstrøm skal fremover være drivkraften bag Public Relations-arbejdet i virksomheden, og skal bl.a. sikre positiv omtale af Telia via strategiske PR-indsatser centreret om Telias produkter, netværk og branding-aktiviteter som f.eks. engagementet i Telia Parken.

Han er uddannet bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation og har en kandidatgrad i Strategic Market Creation fra Copenhagen Business School.

Mette Honoré fortsætter som kommunikationsdirektør for Telias danske forretning.