Ny Senior Kreativ til DDB

Peter Engholm
25@mail.dk

Rasmus Gottliebsen vender efter tre år tillbage til DDB Copenhagen.

I sommeren 2013 fik McDonald’s Coinoffer en shortliste i Cannes Lions – og Rasmus Gottliebsens liste, der bl.a. omfatter guld i CCA, DIA og Eurobest, blev således lige lidt længere.

Samtidig skiftede han fra DDB Copenhagen til Hjaltelin Stahl og fik titel af Creative Director.

Nu går turen tilbage til DDB.

”Jeg havde det godt med processerne i sin tid på DDB, og bureauet har fundet ind til kernen i sin kultur: At kreativitet flytter varer og holdninger. Så da muligheden bød sig for at komme med på holdet igen, føltes det faktisk som at komme hjem igen, og jeg glæder mig utroligt meget,” siger Rasmus Gottliebsen.

Kreativ direktør hos DDB, Thomas Fabricius, siger:

”Vi har i nogle måneder været på udkig efter en senior kreativ, der kan være lead på nogle af vores kunder. Med Rasmus får vi en hamrende dygtig senior kreativ som er både talented & nice, og som i tillæg kender vores kultur og kunder fra tidligere.”

Det var i sommer Hjaltelin Stahl sagde farvel til Rasmus Gottliebsen, og nu tiltræder han hos DDB.

”Ingen smækkede døre – vi var bare vokset fra hinanden,” siger Rasmus Gottliebsen, der hos DDB har titel af Senior Kreativ.