Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Vi vil snart komme til at se den nye titel: CBO i Danmark. Både den amerikanske præsident og den engelske premierminister har allerede en adfærdsdirektør.

En CBO – Chief Behavioral Officer – eller på dansk, adfærdsdirektør, er en ny titel, der er på vej ind på de danske direktionsgange.

Det siger Morten Sehested Münster, direktør i det danske The Nudging Company, der rådgiver danske virksomheder om adfærdsændringer, til Jyllands-Posten:

”CBO-titlen er ved at vinde frem rundt om. Det er ikke sikkert, at alle kalder det ved den titel, men stillingen vinder frem, da man gennem forskning og tests nu ved meget mere om, hvorfor mennesker gør, som de gør.

Ifølge Morten Sehested Münster har både præsident Obama og premierminister Cameron udpeget CBO’er, der står i spidsen for behavioral insight teams, som har fået til opgave at spare staten penge ved at blive klogere på, hvad folks responderer på.

Ifølge adfærdsforsker ved RUC og formand for Dansk Nudging Netværk halter Danmark langt bagud på området:

”Erhvervslivet ved ikke helt, hvad det er. På den ene side har man ikke viden til at forstå det præcist og på den anden side findes der ikke en uddannelse i det, så der er for tiden mest konsulenter. Der er en interesse på vej fra erhvervslivet, men vi har brug for at se nogle flere eksempler på succeser”.

Jyllands-Posten Økonomi&Erhverv, p. 14

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club