Af Peter Engholm 25@mail.dk

To globale film fra Carlsberg er den første kunde hos et produktionsselskab med base i København. Se filmene – om erotisk drama og karaoke – her.

For nylig valgte Carlsberg Amsterdam-kontoret hos amerikanske 72andSunny som sit globale bureau.

Samtidig har Carlsberg forladt sloganet That calls for a Carlsberg og er begyndt at lege med det gamle og meget kendte Probably the best beer. Men der sker i en revitaliseret form.

Senest er der kommet foreløbig to små film – og dét med størrelsen skal tages bogstaveligt – men det er film der har fået dansk islæt i produktionen.

Produktionsselskabet er MacGuffin Film, der er amerikansk, men danske Kenneth Madsen, der tidligere har arbejdet 10 år i New York, har etableret et København-kontor for MacGuffin. Kontoret skal betjene Europa og Mellemøsten, og Carlsberg er kontorets første kunde.

”MacGuffin har specialiseret i tabletop-produktioner, altså dét der foregår inden for 20×20 cm. Det er ultra close-up, der skaber en smagsfornemmelse, snarere end at fortælle en historie. Derfor skal en tabletop-produktion som denne ses som et supplement til regular advertising,” siger Kenneth Madsen.

Filmene er instrueret af Nick Fuglestad og produceret af Sam Wool.

”Tabletop kræver sit af instruktøren – at finde ind til produktets DNA og udvise tålmodighed, når man for 400. gang står og hælder dråber op,” siger Kenneth Madsen.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club