Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Google, Amazon og Starbucks er de nye konkurrenter. De har noget, som bankerne ikke har: Styr på de digitale strategier.

I dagens Berlingske siger bankdirektør i Danske Bank, Tonny Thierry Andersen, at han ikke ser de øvrige banker, som de største trusler.

De nye konkurrenter er i stedet for Google, Amazon samt Starbucks:

”I min optik står finanssektoren over for en af de største forretningsmæssige udfordringer i flere årtier. De største konkurrenter, vi ser i fremtiden, er ikke banker. Det er nye aktører som blandt andre Google og Amazon, men også andre typer firmaer som Starbucks. Evnen, de har, til at bygge digitale økosystemer op er en potentiel alvorlig trussel for bankernes indtjeningsniveau”.

Avisen skriver, at flere konsulenter påpeger, at bankerne har et digitalt efterslæb på grund af en meget konservativ holdning til den digitale udvikling. Det giver adgang for nye aktører.

Men slaget er ikke tabt på forhånd, mener Mads Raahede, managing director fra konsulenthuset Accenture, der siger til avisen:

”Bankerne ved faktisk en del om hver kunde, og hvis de så begynder at kombinere disse data samt den viden, som de kan hente fra sociale medier, har de faktisk mulighed for at målrette specifikke services til kunden”.

Berlingske Business, forside samt p. 4-5.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club