Nystartet produktionsselskab laver fræk video-julekort

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Facebook og YouTube har gjort det muligt at lave 360 graders video og det har givet nyt lille video-produktionsselskab en erotisk opgave.

Onvans er et nystartet produktionsselskab, der arbejder med virtual reality video-reklamer, som det ifølge kreativ chef i Onvans, Kenneth Graupner, for nylig er blevet muligt at vise både på Facebook og YouTube.

”Facebook og Youtube har for nyligt introduceret 360 graders video-players, hvilket for alvor har skubbet det nye medie ud til et bredt publikum”, siger Kenneth Graupner.

Bl.a. Onvans’ kunder er Unisport og den erotiske butik Lust. Sidstnævnte fik produktionsselskabet til opgave at lave en jule-virtual reality video for og med 360-grader teknologien bliver seeren en del af videoen. 

”Vi ønsker at skubbe grænserne for fordybende indhold og øge interaktionsmulighederne, så vi skaber en medrivende oplevelse, der fungerer til alle platforme. Det bedste er, at vi kun har set starten i et af et de mest interessante nye kommunikationsformater, og vi glæder os til at være med til at skubbe udviklingen fremad,” siger Therkel Sand, Strategisk chef i Onvans og fortsætter:

“Lust filmen er kun ét eksempel på, hvad formatet rummer og har af muligheder, men også begrænsninger. Vi ønsker at være med til at udvikle og udbrede VR i alt fra underholdning til undervisning,” 

I videoen for Lust ser man en flok letpåklædte Lust Ladies, der pynter et grantræ op til jul. Herefter danser de rundt om træet, til en sexet version af ”We wish you a merry Christmas”. 

Når man ser filmen, indtager man  rollen som grantræet, der først bliver pyntet og siden danset for.

Se video’en fra Lust her.