Nyt job til Lars Bastholm

Peter Engholm
peter@bureaubiz.dk

Skifter fra AKQA til Ogilvy, hvor han får ansvar for bureauets digitale kreative indsats på tværs af Nordamerika.

Verdensklasse digital kreativ leder vælger 360 graders branding model frem for det rent digitale.

Sådan indleder Ogilvy North America sin præsentation af den nye medarbejder, danskeren Lars Basholm, der tiltræder en specialdesignet stilling som Chief Digital Creative Officer med ansvar for Ogilvy’s digitale kreative indsats på tværs af Nordamerikea.

Carla Hendra, CEO i Ogilvy North America, siger om sine nye “officer”

“Lars er det hotteste digital kreative talent i vores branche, og vi har i snart mange år været store beundrere af hans arbejde. Ogilvy har løbende investeret i de bedste digitale talenter og de bedste ideer for vores kunder i den hurtigst voksende del af vores forretning. Lars er et levende bevis på Ogilvys forpligtelse til at holde kreativitet i førersædet og at forny det digitale.”

Lars Bastholm kommer til Ogilvy North America fra webbureauet AKQA, hvor han har været i fire år som kreativ chef. Han er udpeget som juryformand i Cyber Lions i Cannes, hvorfra han har gode minder: Tre gange har han vundet Grand Prix i Cyber-konkurrencen – for sit arbejde for Nike. Dengang var Lars Bastholm på Fremfab.

Selv siger Lars Bastholm om sit jobskifte:

“Det bliver stadig mere åbenlyst, at marketing ikke bør leve i siloer. Forbrugerne skelner ikke mellem, hvad der er i hvilken kanal, når de danner sig et indtryk af et brand – og det bør de heller ikke. Jeg kommer til Ogilvy for at få en plads ved bordet sammen med kunder, der træffer 360 graders brand beslutninger og for at arbejde med kampagner, der vil bidrage til at definere, hvordan integrerede multi-medial reklame kan se ud i fremtiden.