Nyt Nobel Center til dansk designbureau

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Urgent.agency skal omsætte Nobelrprisens ‘the greatest benefit to humankind’ til en lige så stærk vision for det nye center.

Når det nye Nobel Center engang står færdigbygget i Stockholm, er det det danske designbureau Urgent.Agency, der skal omsætte Nobelprisens stærke purpose: ‘til størst gavn for menneskeheden’ (for the ‘greatest benefit to humankind’) til en tilsvarende stærk vision for det nye center.

Rent konkret vil Urgent.Agency blive strateger og facilitatorer på en større inddragelsesproces, hvor vigtige stakeholders bliver hørt. Efterfølgende vil bureauet skulle udvikle et brandløfte og en kernefortælling for det nye oplevelsescenter. Desuden vil Urgent.Agency skulle stå for et værdiprogram som skal være bindeled mellem den brandstrategiske proces og David Chipperfield arkitekters designproces.

Det er Nobel Prize Museum, der er ansvarlig for det kommende nye Nobel Center, som bliver et oplevelsesenter for videnskab, kultur og dialog.

Sverige er kendt for mange ting, blandt andet den smukke nordiske natur, Ikea, Abba, Spotify, men bestemt også for Nobelprisen. Derfor måtte vi knibe os selv i armen, da de ringede og tilbød os opgaven. Vi ser os selv som et samfundsrelevant bureau, men det afspejles jo primært i de kunder vi arbejder med – derfor er Nobel Prize Museum selvfølgelig en fantastisk opgave at få og en af de største kunder at arbejde med.” siger CEO og design director i Urgent.Agency, Mads Quistgaard.

Om valget af Urgent.Agency siger Erika Lanner, CEO for Nobel Prize Museum:

“Vi har en spændende rejse foran os, hvor vi sammen skal udforme Nobel Centrets vision og løfte til det lokale såvel som globale samfund. Jeg er utrolig glad for valget af Urgent.Agency, som med deres ekspertise inden for kulturanalyse og placemaking er vores strategiske partner på dette projekt.”

Nobel Centret kommer bl.a. til at afholde offentlige aktiviteter, herunder udstillinger, undervisning og diskussioner samt vil huse Nobel organisationen under ét samlet tag.

Det er det internationale arkitektfirma David Chipperfield Architects (bistået af Sweco), der skal udvikle det nye Nobel Center, som skal ligge ved Slussen i centrum af Stockholm. David Chipperfield er nyligt vinder af den internationale Pritzker-pris

Man kan læse mere om det nye Nobel Center her.