Nyt nordisk mediabureausamarbejde

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Et dansk mediabureau, der har godt to år på bagen, indgår et nordisk samarbejde med et svensk mediabureau.

For godt to år siden startede Heinrich Thomsen mediabureauet Calibrate. Nu etablerer han et samarbejde med det svenske uafhængige bureau, Howcom, for at “give nordiske annoncører et reelt alternativ til de globale bureaugrupper”.

Om baggrunden for at indgå det nordiske samarbejde, skriver Heinrich Thomsen i en pressemeddelelse, at både Howcom og Calibrate har slået sig op på at være uafhængige bureauer med en transparent forretningsmodel, og han tilføjer: 

“For os har det været afgørende at finde en nordisk samarbejdspartner, der deler vores kerneværdier og den tilgang, som vi fra start af har baseret Calibrate på, og der har matchet med Howcom været 1-til-1.”

Fra CEO i Howcom, Fredrik Lundgren, lyder det:

”Vi har haft stor succes med HOWCOM i Sverige og fornemmer en tydelig tendens til at flere og flere nordiske annononcører, søger efter en nordisk mediebureaupartner med en anden forretningsmodel og et andet værdisæt. Derfor var det oplagt at forsøge at finde en samarbejdspartner i Danmark, der delte vores bureua DNA om uafhængighed, transparens og senior rådgivningskompetencer. Det har vi fundet i Calibrate, der har været på helt samme rejse i Danmark, som vi har været på i Sverige”.