Nyt online annoncenetværk åbner kontor i København

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Specific Media har ansat tre personer til med base i København at lede ekspansion i Skandinavien.

Specific Media er et uafhængigt globalt online annoncenetværk, som i dag har åbnet et nordeuropæisk hovedkontor i København. Tre online-chefer er ansat til at drive ekspansionen ind i Skandinavien.

Michael Chabert, der tidligere var hos det AOL-ejede Advertising.com, er udnævnt til Vice President for Specific Media i Nordeuropa. Han skal med base i det nye hovedkontor i København lede etableringen i hele regionen og sikre at Specific Media’s markedsandele vokser på dette nye marked.

Birgitte Jöhncke bliver Country Manager for Specific Media’s nye kontor i Danmark. Hun bringer ti års erfaring med sig fra Yahoo!, hvor hun senest var Head of Sales and Business Development for Skandinavien.

Herudover er Claus Østerby, der også kommer fra Advertising.com , ansat som Sales Director.

“Danmark er et naturligt valg af placering til Specific Media’s Nordeuropæiske hovedkvarter med sin centrale geografiske placering i forhold til hele Europa og resten af Skandinavien. Her er desuden en dygtig og fleksibel arbejdsstyrke, og det gør tilsammen København en perfekt base for vores ekspansion i regionen”, siger Michael Chabert.