Nyt topjob til dansk bureaumand

peng

Kasper Åkerlund sagde forrige sommer farvel til Danmark og Isobar for at blive COO i GroupM i Vietnam. Nu bliver han bureaudirektør i Hong Kong.

I 2014 tog Kasper Åkerlund et spring fra det danske Isobar – Dentsu Aegis-selskabet, som han havde stået i spidsen for i tre år. Han blev Chief Operation Officer i GroupM for Vietnam og Indonesien, med base i Ho Chi Minh-byen.

Nu går turen til en anden storby, til et andet netværk – og tilbage til en CEO-post: Kasper Åkerlund tiltræder midt i september jobbet som CEO for IPG Mediabrands i Hong Kong.

I sin nye stilling refererer danskeren til Reg Davidson, der for nylig blev COO for IPG Mediabrands. Davidson har i en pressemeddelelse denne rosende velkomst:

“I am delighted to welcome such a dynamic and future-thinking leader to our team in Hong Kong and am keen to see him grow the fantastic team that we have built there. Kasper’s track record in leadership and the fast-changing Digital business gives him the agility needed to keep pace with the incredible speed of change in media. He reflects the agility and responsiveness that we look for in our key hires.

Kasper Aakerlund, som efternavnet staves i de store netværk, fremhæves for i GroupM at have bygget bro mellem General Management, Digital Investment og Business Development. Han holdt styr på 850 medarbejdere i to af klodens mest boomende markeder.