Obama halverede Chrysler’s marketingbudget

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Det har givet næsten 400 mio. kr. mindre til de næste ni uger. Bilfirmaet er under betalings-standsning og den amerikanske regering har storindflydelse på, hvad der bliver brugt penge på.

Den gode nyhed er, at den amerikanske regering erkender, at man ikke kan standse al markedsføring, selvom bilfirmaet Chrysler kæmper for livet under en såkaldt Chapter 11 sag, hvilket minder om en betalings-standsning.

Chapter 11 giver beskyttelse mod kreditorerne men indebærer også, at alle aktiviteter reguleres i domstolene, og i tilfældet Chrysler spiller Obama-administrationen en meget betydelig rolle.

Chrysler risikerer at ende i konkurs om ni uger, men havde planlagt at bruge ca. 750 mio. kr. på reklamer i den periode. Det forbrug er nu reduceret til det halve, men når det ikke er gået værre – dommeren undrede sig over at man ville reklamere, når man havde lukket fabrikkerne – skyldtes det, at regerings-repræsentanterne erkendte, at det var nødvendigt at blive ved med at kommunikere for at bevare Chrysler-mærket i forbrugernes bevidsthed.

Obama har opfordret Chrysler til at indgå en alliance med italienske Fiat.