1 senior tekstforfatter, 2 digitale senior projektledere og intet mindre end 3 kontaktdirektører, er i de seneste måneder hentet til Ogilvy Danmark.
Bureauet ser dermed ud til – ligesom flere andre bureauer – at satse på flere seniorkompetencer. Så sent som i dag har Wibroe, Duckert og Partners meldt ud i Børsen, at bl.a. stifteren Jan Duckert fremover skal fungere som seniorrådgiver.
De tre nye kontaktdirektører er
- Jacob Grewe Bentzen (ansat i maj), der kommer fra en stilling som chef for Direct marketing og PR hos Scandinavian Airlines og som tidligere har arbejdet hos TrygVesta og Pen-Sam.
- Thomas Martin Hansen (ansat i september) kommer fra en stilling som senior account manager hos Kunde & Co, hvor han de sidste 5 år har arbejdet med kunder som Danske Bank, Delacour og Beierholm.
- Ann-Louise Rosen (ansat i september) kommer fra en stilling som strategisk marketing planner i Danske Bank. Hun har også tidligere været hos Kunde & Co.
Som senior digitale projektledere er ansat Line Kærsager (ansat i november) og Marie Lohmann (ansat i december).
De kommer begge fra job som digital account managers hos Magnetix, hvor de har arbejdet med kunder som Ecco, HK, Dong Energy, EDC, Røde Kors og Thrane & Thrane.
Den nye senior tekstforfatter, der også har fået titel af concept developer, er Signe Zacher Carlsen.
Hun har arbejdet 13 år i branchen, bl.a. 5 år hos Subsero. Senest kommer hun fra et job som tekstforfatter hos Topdanmark.
Fra venstre: Thomas Martin Hansen, Jacob Grewe Bentzen, Marie Lohmann, Ann-Louise Rosen, Signe Zacher Carlsen, Line Kærsager