Af Peter Engholm 25@mail.dk

Det er tid til fornyelse hos mobilselskabet, der gerne vil have bedre fat i de unge. Østers-universet er nu ikke udskiftet, men videre udviklet. Se den nye film her.

Fire år gamle østers – det lyder let fordærveligt, men de syngende østers fra Oister er blandt de længstlevende reklame-universer i telebranchen.

Nu er det imidlertid tid til fornyelse, men frem for at skifte ud, så har man valgt at videre-udvikle universet. Det skal ske ved at give karaktererne personlighed og udvikle nye digitale kanaler. Først og fremmest fordi, Oister gerne vil have endnu bedre fat i de unge.

Kendskabsgraden er med til at holde fast på universet, idet den uhjulpne kendskabsgrad ligger stabilt på ca. 40 pct., og den hjulpne kendskabsgrad er på omkring 80 pct. Dette er målt gennem hele 2014 og for et forholdsvist beskedent budget, understreger Oister.

“Vi ramte en nerve med vores genkendelige univers med de syngende østers. Og hvor de andre teleselskaber er gået efter at lægge flere og flere emotionelle værdier ind i deres markedsføring, så har vi holdt fast i et klar og forståeligt pris-budskab – pakket ind i det humoristiske tegnefilms univers. Vi har tilføjet et par figurer gennem årene og skiftet i musik-genrer, men grundstenene og genkendeligheden har været den samme,” siger Simon S. Andersen, Head of Oister, i en pressemeddelelse.

Om bagrrunden for at justerere siger Niels Kiel, Marketing- & Communications Manager, Oister:

“Vores univers har ramt bredt i den danske befolkning. Men vi kan se en svag vigende tendens hos det yngre publikum. Nok især, fordi tv-mediet efterhånden er mindre effektfuldt over for denne målgruppe. Derfor kommer vi til at udvikle de enkelte figurer med mere personlighed og karakteristisk og vi kommer til at brede os ud på flere digitale kanaler. Og hvem ved, måske tilføjer vi også flere skøre karakterer.”

Det nye Oister-univers er – i lighed med det hidtidige – udviklet af Co+. Også hjemmeside og andre digitale kanaler opdateres.

Kommentarer

  1. Jeg glæder mig sådan til der kommer endnu flere skøre karakterer med.

  2. De unge finder ingen connection til Muppet Show og et musiknummer fra 1981. Så skal de være meget unge, så unge at disponenterne er voksne og dermed er forsøget helt ligegyldigt. Pris er det der høres og pak det så bare ind et uordentligt sygt old School univers, som i stil passer fint med 81.

  3. Fritz… Du lyder fuld igen… altså fuld af Campari og dårlig humor… som i gå nu på pension gamle fordrukne sut.

  4. Nårh gamle Fritzedreng… er flasken tom siden du er så vred?… slurp slurp. “Søren”… kom nu videre. Ingen kender dig alligevel….

  5. @Poul. Egentlig ikke, men den alkoholiske Frtiz følte sig fristet til at kalde mig dum og ubegavet, blot fordi jeg ikke synes at Oisters reklame var god til unge.

    Det synes jeg er en ubegavet måde at byde ind i en debat. Og så synes jeg at vedkommende bag det pinlige nick er direkte pinlig i enhver tråd.

    Så nej, jeg er ikke spor sur, men det kunne da være sjovt at høre om ikke jeg har ret i at en af de ældgamle elefanter gemmer sig bag “Fritz”.

  6. Når alt er sagt – så arbejder vi i en branche, hvor det er gangbart at ytre følgende sætning: “Vi ramte en nerve med vores genkendelige univers med de syngende østers.” Og det er da en opmuntrende tanke – for det meste.

    @Phil & Fritz – slap nu af. I forsvarer pseudonymernes usynlige egoer.

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club