Olga Bastian og Simon Engstrøm skal lede ny AD-linje

Peter Engholm
25@mail.dk

Reklamelinjen, Tekstlinjen, Contentlinjen – og nu ADlinjen. De to nye fagansvarlige spiller hovedrollerne i reklamefilmen for uddannelsen.

En ny uddannelse åbner i det nye år, ADlinjen, under ledelse af Olga Bastian (Kiki Gotaway) og Simon Engstrøm (Seligemig) som fagansvarlige.

Det bliver den fjerde linje-uddannelse, idet ADlinjen følger i sporet af hhv. Reklame-, Tekst- og Contentlinjen. 

Der er ifølge de fagansvarlige mangel på folk, der kan det visuelle håndværk, og det er afsættet for ADlinjen – en slags videreuddannelse i art direction, idet linjen er tiltænkt personer, der i forvejen kan udtrykke sig visuelt. 

Og at udtrykke sig visuelt er netop, hvad de fagansvarlige – med gode venners hjælp – gør i en reklamefilm for ADlinjen. Den kan ses nederst.

ADlinjen er bygget op på samme måde som søster-uddannelserne med en ødselhed af gæstelærere fra den øverste, øverste, øverste hylde – i dette tilfælde bl.a. Martin Werner og det svenske bureau Snask. 

Olga Bastian sætter på Markedsføring.dk disse ord på dét at blive fagansvarlig:

”En af mine motivationer for at starte linjen er også selv at blive inspireret og dygtigere. Og at være i rum med 24 mennesker, der gerne vil lære noget og gøre sig umage for at mestre det. Det er bedste selskab, man kan være i.”

Credit list for ”ADlinjen bla bla”

  • Art Direction – Olga Bastian (Kiki Gotaway) og Simon Engstrøm (Seligemig)
  • Production, film, editing: Mads Trondhjem Haakansson og Mathias de Melo Lundgaard (Defining Brands)
  • Grade – Cameo
  • VFX – Hitch
  • Music – Rasmus Bille Bänche (This Is Care Of)
  • Sound Design – Sam Hickling (Duckling)