Olga Bastian tror, at humor i reklame får svære vilkår

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

I denne podcast taler kreativ direktør Olga Bastian med Lars Busekist om reklame i samtiden og fremtiden, om skøre ideer, der bare må ud, og om hvorfor de unge skal vente så længe som muligt med at klatre op ad karrierestigen. Lyt med.

For nylig foreslog Olga Bastian B&O at købe en ø med egen dronning og konge, og hvortil VIP-kunder kunne få adgang med specielt pas.

Det var en af de ideer som ikke blev til noget, fortæller Olga Bastian, der er selvstændig kreativ direktør, i denne podcast.

Men man bliver nødt til at komme ud med de skøre ideer og præsentere dem for kunder, for ikke at få kreativ forstoppelse, mener hun.

Nogle gange, måske endda ofte, kommer man nogle år for tidligt ud med ideer. Det er fordi, reklamefolks ideer ligger på kanten af samtiden og fremtiden, og så er de svære at sælge.

Hør også Olga Bastian fortælle om, hvorfor hun mener dansk reklamehumor skal finde nye veje og hvorfor hun synes det er en udfordrende tid for reklamebranchen.

Og så har hun gode råd til de unge, der vil ind i branchen. Et af dem er: Forbliv ung så længe du har råd. Det er en luksus. Det bliver ikke sjovere, jo højere du kommer op ad rangstigen. Hør, hvorfor.