Fogedsagen mod Ving Tours bliver først behandlet på onsdag, men allerede nu har den omstridte rejsevirksomhed lukket ned for sin hjemmeside og telefonen dutter konstant optaget.
Spies er tilfreds med, at det ser ud til, at Ving Tours nu har kapituleret, men de trækker ikke sagen tilbage fra fogedretten:
”Det er naturligvis glædeligt, hvis udsigten til et fogedforbud har fået Ving Tours til at rette ind. Men vi ønsker at få rettens ord for, at Ving Tour har krænket vores rettigheder til navn og slogan. Derfor ser vi frem til rettens afgørelse”, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo, til Jyllands-Posten (Jyllands-Posten Erhverv&Økonomi, p. 2).