Det ville være helt i overensstemmelse med sandheden at skrive ”Størst siden 2017 – Danmark sætter rekord”, for vi skal seks år tilbage, førend 265 danske indsendelser til Cannes Lions i 2023 bliver overgået.
Men sandheden er også, at antallet af danske Cannes-indsendelser har ligget konstant på 240-265 ved den seneste håndfuld festivaler. De 265 i år ligger således kun én indsendelse over tallet fra 2018.
Cannes Lions, derimod, har samlet set ikke været specielt konstant. Festivalen har modtaget næsten 27.000 arbejder til bedømmelse, og det er fremgang på 6 pct. i forhold til 2022, som var første fysiske festival siden 2019. Men netop i forhold til 2019, der var det sidste år før coronaen, har årets Cannes Lions mistet ca. hver 8. indsendelse.
Største Løve-kategorier 2023 – antal indsendelser
- 2226 Brand experience & activation
- 1939 Direct
- 1938 Outdoor
- 1867 Film
- 1853 Media
Top 5-kategorier er de samme som i 2022, men sidste års største kategori, Film, er nu nr. 4. Og Brand experience & activation har modtaget godt 300 flere indsendelser sammenlignet med 2022 og er nu størst i Cannes.
USA står for mere end fjerde indsendelse. Og Canada er kommet ind i Top 5. Mellem de to ligger UK, Brasilien og Frankrig. De fem lande står bag mere end halvdelen af alle indsendelser.
Hver 100. indsendelse til Cannes Lions 2023 er dansk, og Top5-kategorierne fra Danmark er identiske med den ovenstående, globale Top5.
Cannes Lions 2023 – danske indsendelser
- 33 Direct
- 30 Media
- 28 Brand Experience & Activation
- 24 Outdoor
- 15 Film
- 12 Entertainment Lions For Gaming
- 9 Design
- 9 Social & Influencer
- 9 Industry Craft
- 9 Film Craft
- 8 Sustainable Development Goals
- 8 Creative Commerce
- 7 Creative Effectiveness
- 7 Health & Wellness
- 6 Creative Strategy
- 6 Creative B2B
- 6 Entertainment
- 6 Print & Publishing
- 5 Digital Craft
- 5 Pharma
- 5 PR
- 5 Entertainment Lions For Music
- 4 Mobile
- 3 Glass: The Lion For Change
- 2 Titanium
- 2 Creative Business Transformation
- 2 Creative Data
Disse kategoier er uden dansk deltagelse:
- Entertainment Lions For Sport
- Innovation
- Radio & Audio