Hidtil har en mannequin-dukkes primære formål været at blive kigget på. Men sådan er det ikke længere. Nu kan man få mannequin-dukker, der kan ’kigge igen’ og registrere, hvem det er der går forbi og kigger ind ad butikkens vinduer.
Måske ikke lige nøjagtigt ’hvem’, men så i hvert fald deres køn, deres alder og hvilket tidspunkt, de gik forbi.
Dukkerne bliver for øjeblikket testet i forskellige indkøbscentre, hvor de registrerer dem, der går forbi.
En anden butik fik information om, at der sidst på eftermiddagen kom mange asiatiske kunder forbi og ansatte kinesisktalende personale.
Den teknik, der sidder i mannequinerne kan også bruges til outdoor-reklamer.
Det britiske outdoor-selskab, Amscreen, har skærme opstillet, som flere end 50 millioner mennesker ser på hver uge. De er begyndt at installere teknikken ’OptimEyes’, der giver informationer om de forbipasserende.
”For første gang er det muligt ikke bare at give et estimat af, hvor mange der ser reklamen. Vi kan give et præcist tal og vi kan også fortælle dem, hvem de er. Det, vi gør, er i virkeligheden at genskabe de muligheder, man har online, i en offline-verden”, siger Simon Sugar, adm.dir. i Amscreen (Berlingske Business Magasin, p. 92-93).