Pentia og Det Kongelige Teater indgår digitalt samarbejde

Emil Malte Simonsen,
emil.s@bureaubiz.dk

Scenen er sat for et nyt digitalt samarbejde mellem Pentia og Det Kongelige Teater, der skal få flere danskeres øjne op for teatrets forestillinger.

Pentia og Det Kongelige Teater tager et fælles spring ud i et nyt samarbejde om transformation og marketing automation. 

De vil gøre rejsen fra klik til billet kortere og mere tillokkende, så flere får øjnene op for alt det, Det Kongelige Teater rummer på tværs af scener og genrer. 

Konkret er opgaven at nytænke den digitale kommunikation omkring billetsalg i forhold til både nysalg og gensalg, oplyser Pentia i en pressemeddelelse.

“Vi har en ambitiøs strategi om at være relevante for stort set alle danskere. Det gør vi gennem vores valg af kunst på scenerne, men i høj grad også ved at optimere vores digitale kommunikation og kanaler, så vi kan komme i kontakt med endnu flere – endnu mere målrettet. Vi ser frem til at sætte turbo på marketing automation, agere mere relevant for flere og fylde vores sale,“ lyder det i pressemeddelelsen fra Magnus Restofte, kommunikationsdirektør i Det Kongelige Teater.