Pentia udvider med nyt forretningsområde

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Simon Lange, der bl.a. har bureaubaggrund, bliver chef for det nye, der kaldes Pentia Shift.

Det digitale konsulenthus Pentia vil sætte fokus på at koble strategi, kundebehov og digitale muligheder. Det gør man i et nyt forretningsområde, Pentia Shift. Samtidig henter man Simon Lange ijnd til at stå i spidsen for den nye enhed:

”Jeg har gennem mine år i konsulentbranchen igen og igen set, hvordan ambitionerne for den digitale forretningsudvikling er tårnhøje, men at mange virksomheder kæmper med at få strategien og eksekveringen af den til at følges ad. Vores mål er at hjælpe kunderne med at nå deres forretningsmål gennem digitale muligheder – og at få dem forankret i organisationen. Det er ikke ligetil, og derfor er det præcis det, vi med Pentia Shift vil understøtte vores kunder i”, sigerr Simon Lange, der får titel af managing director & partner.

Simon Lange kommer fra KPMG og har tidligere været director, experience strategy & design hos Impact. Han har bl.a. også været ansat hos TDC, Peytz, Grey og Designit.