Af Peter Engholm 25@mail.dk

Skal være global executive creative director med ansvar for de internationale kunder hos Grey New York.

For mindre end et år siden tog en af Danmarks mest vindende kreative – Uncles kreative direktør, Per Pedersen – “lige over grænsen” til Tyskland for at blive kreativ direktør i Düsseldorf, der huser hovedkontoret for Grey Deutschland.

“Jeg er udstationeret i Tyskland for at styrke den kreative produktion. Lige nu arbejder jeg med store kunder og internationale projekter – det er spændende, men det er ikke nødvendigvis en permanent løsning,” sagde Per Pedersen kort efter sin tiltræden.

Og forbeholdet viste sig at være ganske relevant, for i juli meddelte det tyske site horizont.de, at Per Pedersen var blevet strittet ud af bureauet. Opgaven om at øge kreativiteten på bureauet var ikke blevet løst.

“Jeg har forsøgt, siden jeg ankom, men forandringsparatheden var for lav,” siger Per Pedersen til Markedsføring – og understreger, at han ikke er blevet fyret.

I stedet er Per Pedersen blevet tilbudt et nyt job i Grey-regi – en fortsættelse af ovennævnte arbejde med store kunder og internationale projekter.

Fra 1. oktober skal han være ny global executive creative director hos Grey New York med ansvar for bureauets internationale kunder.

“Jeg er allerede i det små i gang med arbejdet for P&G,” siger Per Pedersen til Markedsføring.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club